Drømmer du om at blive frivillig? Men ved du ikke helt, hvordan det skal gribes an – og hvad der skal til?
Vi har samlet et par gode råd til, hvordan du kommer i gang som frivillig, – og hvilke faktorer der gør sig gældende for, at du får succes som frivillig.

Step 1: Find din indre motivation
Første step er at finde ud af, hvad din indre motivation er, for at blive frivillig. Hvad driver dig, og hvad vil du gerne have ud af, at være frivillig? Vil du have et større netværk eller vil du udvikle dine kompetencer? I vores blogindlæg “Hvorfor bliver frivillige, frivillige?” beskriver vi 8 faktorer som er bevæggrunde for, hvorfor frivillige bliver frivillige. Vi gengiver kort de 8 motivationsfaktorer her. Hvilke passer på dig?

motivationsfaktorer
Værdier
: Du motiveres af uegennyttige værdier, som fx lysten til at hjælpe andre. Du får dermed mulighed for at vise medfølelse og medmenneskelig forståelse i dit frivillige arbejde.

Læring: Du motiveres af at lære noget om dig selv, om andre mennesker – eller noget fagligt. Det gælder særligt personlig udvikling, og dét at føle sig betydningsfuld, og blive mere tilfreds med sig selv.

Identitet: Du motiveres af at føle dig nødvendig, og at det frivillige arbejde opleves meningsfuldt. Du oplever dig selv som en aktiv medborger.

Sociale forventninger: Du motiveres gennem dit netværk eller familie til at engagere dig. Der kan være et socialt pres for at deltage i frivillige aktiviteter.

Indflydelse og magt: Du motiveres af den status, der opnås gennem engagement, eller de muligheder der skabes for at påvirke organisationen, lokalområdet eller politiske processer.

Karriere: Du motiveres af at investere i fremtidige jobmuligheder.

Kammeratskab: Du motiveres af fællesskabet i og omkring det frivillige arbejde.

Sagen: Du motiveres af kæmpe for en bestemt sag, at gøre noget konkret på et område og skabe resultater for organisationen.

Step 2: Find den rette organisation
Når du har tænkt over din indre motivation for at blive frivillig, vil næste step være at finde en organisation. Dermed et frivilligt arbejde, som du gerne vil bruge din tid på.
Her er det særlig vigtigt at du vælger en organisation, som giver mening for DIG. Hvis du for eksempel elsker litteratur, så bliv frivillig på dit lokale bibliotek. Hvis du lide at arbejde med børn, så prøv og find en organisation der fx har lektiecafeer eller ferielejre.

Din personlighed
Der findes et hav af organisationer som laver alle typer af arbejde, og det er især vigtigt med frivilligt arbejde, at du vælger noget, som skaber værdi for dig. Derfor er det også vigtigt, at dit frivillige arbejde passer til din personlighed. Er du for eksempel meget udadvendt, vil du måske ikke synes at et back-office job er interessant. På den side vil du nok heller ikke synes at det er behageligt at promovere events, hvis du ikke bryder dig om at møde mange nye mennesker.

For at du finder det helt rigtige frivillige arbejde, skal det altså passe til din indre motivation og personlighed.

Step 3: Prøv det af!
Man kan sidde og gennemtænke alle mulige scenarier – men den bedste måde du bliver klogere på dig selv, og det frivillige arbejde, er at prøve forskellige ting af. Lav din research, stil en masse spørgsmål til organisationerne – og få hænderne ned i bolledejen, ellers kommer du ikke til at vide, hvilket frivilligt arbejde, og organisation, som passer til dig.

Så kom i gang, tilmeld dig og prøv det af!